Case – Den asynkrone del

De sidste dage har jeg gået funderet en del over hvordan jeg kunne lave rammerne for grupperne inden de går i gang med den asynkrone del. Jeg er her bl.a. inspireret af ”Interaktion og læring i virtuelle rum” skrevet af Elsebeth K Sørensen.

Igen vil jeg prøve at undgå at vi står med et fjern- og et nærhold, så grupperne skal være blandede og have en størrelse på ca. 4 for at opnå en fornuftig interaktion i forummet.

Jeg har besluttet at de studerende skal lave en case, som de skal arbejde med en uge, hvor de skal tage udgang i bygningen vi sidder i. De skal beskrive hvad der kræves for at lave installationen med tilhørende program. Casen skal omhandle flere del-elementer, som de studerende i gruppen skal opdele mellem sig.

Her har jeg tidligere erfaret at de studerende ikke får læst hvad de andre i gruppen laver, hvilket betyder at casen bliver afleveret uden en egentlig rød tråd i det skrevne. I enkelte tilfælde, hvor man ikke har været helt skarp på opdelingen, har det samme emne været beskrevet af flere i gruppen. Det kan altså komme til at virke som individuelle opgaver sat sammen lige inden den skal afleveres.

For at undgå at den røde tråd forsvinder i casen, vil jeg bl.a. få indført at casen skal laves i google docs, så alle skriver i det samme dokument. Desuden vil jeg have oprettet et forum på campus, hvor den studerende skal afslutte dagen med at skrive et indlæg om dagens arbejde. Indlægget kan opdeles i 3 punkter.

1. Her skal der beskrives kort hvad der er skrevet/læst/programmeret.
2. Hvad der er i lavet google docs.
3. Der skal også beskrives reflekterende hvad det er lavet, og om det har den forventede kvalitet.

Desuden skal den studerende læse en anden studerendes indlæg og kommentere, med en positiv indgangsvinkel, på det han/hun har lavet. Dette vil medføre at den deltagende føler sig set og hørt, og feedbacken vil hjælpe og motivere til en positiv fremdrift i forløbet.

Det er meningen at den studerende skal læse og kommentere en ny fra gruppen hver dag (efter et skema), for igen at sørge for at alle i gruppen læser og kommenterer hinandens arbejde. Igen er det for at skabe overblik for den enkelte og få en rød tråd i casen. Forhåbentligt vil det skabe yderligere relationer, motivere og få de studerende til at skabe yderligere ansvar for det endelige samlede produkt.

I forummet vil det også nu være muligt for mig at følge mere med i hvad der bliver lavet og eventuel handle, hvis gruppearbejdet ikke fungerer, se:

 

Den synkrone del vil blive beskrevet senere…………..

YES – Vi kører igen

YES – Vi kører igen

Da installatørlinjen hvor faget indgår, udbydes som valgfri linje på 8 semester, var der desværre ikke nok studerende til dette semester, men i går fik jeg de gode nyheder at der var 13 tilmeldte til semesteret der starter til januar 2016, så Yes – Vi kører igen.

 

 

Ja, jeg er meget privilegeret at få lov til at undervise studerende der selv har valgt linje og kommer med en kuffert fuld af motivation.

 

Så hvad skal jeg have overvejet og reflekteret over inden næste hold sidder klar i klassen den første dag.?

I forbindelse med den online dialog jeg har været med til på MIL, har vi vendt og drejet hvad relationerne mellem eleverne og mellem lærer og elev betyder. Heldigvis starter vi ud med 3 dages fremmøde, så alle på holdet kan få hilst på hinanden, og få dannet sig et indtryk af de folk der er på holdet. Desuden går vi alle ud og spiser sammen om aftenen, hvor der også bliver åbnet op yderligere relationer mellem fjernstuderende og femmødte.

Da vi holdt forløbet sidst havde vi stor fokus på at de fjernstuderende skulle føle sig som en del af holdet, og i den didaktiske proces prøvede jeg at involvere de fjernstuderende, bl.a. ved at lave flere synkrone tiltag, nogle mere heldig end andre. Men jeg opfordrede til at de var synlige både med billede og lyd. Her vil jeg gerne prøve at ændre et par ting…….?

Der skal lige nævnes at der var en god stemning hver morgen i klassen, da en af de fjernstuderende kom på skærmen hver dag med en ny hat, – skønt med en humoristisk start.

Jeg skal have lavet grupper og kan heldigvis få hands on allerede den første dag. (og få skabt relationer)

Grupperne vælger jeg at lave ud fra hvem der har lavet programmer før, da det kan være en fordel at have en i gruppen der kan sørge for at der er et flow i de opgaver der skal løses, og så ser jeg det som en fordel at de studerende kommer med forskelligt udgangspunkt, når bare niveauet bliver løftet.

Overvejelser og reflektioner følger……………..

Egen praksis

Refleksionsværktøj i egen praksis

Min erfaring med online læring består i at jeg har jeg været med til at starte et nyt samlet hold af fjernstuderende og fremmødte på Aarhusmaskinmester skole. Her valgte jeg bl.a. at få et samarbejde i gang mellem de studerende, som både var synkront og asynkront, og her kommer lidt om den synkrone del.

De skulle bl.a. lære at programmere og jeg var klar over at de fleste studerende gerne vil have ”hands on” (kinestetikere). Derfor valgte jeg, i den synkrone del, at de skulle arbejde i 3 mands grupper og alle i gruppen skulle være online på Connect(billede og lyd). Her skulle de så lave et IBI-program (Intelligente bygnings installationer), hvor de ved hjælp af ”team viewer” (det giver mulighed for at overtage hinandens PCere) skulle opbygge et program sammen, og teste det på nogle teststande.  De skulle programmere 15 minutter hver, mens de 2 andre skulle sidde og følge med.

Inden de startede på opgaven, havde de alle arbejdet med programmet, hvor alle havde været tilstede.

Jeg stod på sidelinjen som vejleder, og observatør, og så hvordan de fremmødte blev de fjernstuderendes forlængede arm, og var vidne til samarbejde hvor de var motiverede, følte ansvar, og ”løftede opgaven i samlet flok”, – learning by doing.

Her kan jeg ikke lade være med at reflektere over Dewey bemærkning (Dewey, 2005, s. 161): ”Et gram erfaring er bedre end et ton teori, simpelthen fordi det først er i erfaringen, at enhver teori opnår en vital og verificer betydning”

Jeg havde ikke gjort mig de store pædagogiske tanker inden jeg kastede mig ud i projektet.

Men når jeg reflekterer over forløbet er jeg i tvivl om hvor meget spildtid der egentlig har været for de 2 i gruppen som skal sidde og følge med, mens der bliver programmeret. Desuden er det jo også noget af et pres for den der programmerer, at der sidder 2 klassekammerater og følger med og kommenterer alt der bliver lavet

Håber i har lyst til at komme med en kommentar til min praksis.

Hilsen Bent