Egen praksis

Refleksionsværktøj i egen praksis

Min erfaring med online læring består i at jeg har jeg været med til at starte et nyt samlet hold af fjernstuderende og fremmødte på Aarhusmaskinmester skole. Her valgte jeg bl.a. at få et samarbejde i gang mellem de studerende, som både var synkront og asynkront, og her kommer lidt om den synkrone del.

De skulle bl.a. lære at programmere og jeg var klar over at de fleste studerende gerne vil have ”hands on” (kinestetikere). Derfor valgte jeg, i den synkrone del, at de skulle arbejde i 3 mands grupper og alle i gruppen skulle være online på Connect(billede og lyd). Her skulle de så lave et IBI-program (Intelligente bygnings installationer), hvor de ved hjælp af ”team viewer” (det giver mulighed for at overtage hinandens PCere) skulle opbygge et program sammen, og teste det på nogle teststande.  De skulle programmere 15 minutter hver, mens de 2 andre skulle sidde og følge med.

Inden de startede på opgaven, havde de alle arbejdet med programmet, hvor alle havde været tilstede.

Jeg stod på sidelinjen som vejleder, og observatør, og så hvordan de fremmødte blev de fjernstuderendes forlængede arm, og var vidne til samarbejde hvor de var motiverede, følte ansvar, og ”løftede opgaven i samlet flok”, – learning by doing.

Her kan jeg ikke lade være med at reflektere over Dewey bemærkning (Dewey, 2005, s. 161): ”Et gram erfaring er bedre end et ton teori, simpelthen fordi det først er i erfaringen, at enhver teori opnår en vital og verificer betydning”

Jeg havde ikke gjort mig de store pædagogiske tanker inden jeg kastede mig ud i projektet.

Men når jeg reflekterer over forløbet er jeg i tvivl om hvor meget spildtid der egentlig har været for de 2 i gruppen som skal sidde og følge med, mens der bliver programmeret. Desuden er det jo også noget af et pres for den der programmerer, at der sidder 2 klassekammerater og følger med og kommenterer alt der bliver lavet

Håber i har lyst til at komme med en kommentar til min praksis.

Hilsen Bent